I 2024 er der valg til menighedsrådet.  I den anledning skriver Blågårdens Sogns formand, Aksel Friberg, hver måned på kirke.dk om sine tanker og erfaringer fra den seneste valgperiode - læs med herunder 

PÅ VEJ MOD VALGET: Det, vi skal, kan og bør gøre

I Blågårdens Sogns menighedsråd har vi siden valget i 2020 haft en visionsproces, hvor vi fra start har spurgt os selv: Hvordan skal vi være kirke? Og til det spørgsmål er der en god skabelon at gå ud fra, som lyder: Det, vi skal, kan og bør gøre, fortæller menighedsrådsformand Aksel Friberg.

Det, vi skal gøre

Som menighedsråd er der nogle opgaver, som er bundne opgaver. Set fra et praktisk perspektiv agerer menighedsrådet ledelse for sognets medarbejdere, varetager økonomistyring og budgettering samt vedligeholder kirkebygningerne.

Set fra et teologisk perspektiv er menighedsrådets opgave at sørge for, at kirkerne altid er til rådighed for alle ”sognebørn” (dem, som er medlemmer af folkekirken og betaler kirkeskat). De skal kunne betjenes med for eksempel gudstjeneste, dåb, vielse og begravelse eller bisættelse. 

Et menighedsråd er repræsentant for menigheden og har som sin fornemmeste opgave at sørge for, at kirkelig betjening af menigheden altid kan ske, samt at der altid er gode vilkår for, at evangeliet kan forkyndes. 

Der står i menighedsrådsløftet, som man skriver under på, når man indtræder i et menighedsråd: 

”Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.”

Der er altså nogle rammer, vi som del af folkekirken skal holde os til, og som også er en del af det smukke ved at være sognekirke – nemlig til hver en tid at betjene sin menighed.  

Det, vi kan gøre

Fordi vi er så privilegerede at have dygtige musikere ansat i vores sogn, har vi mulighed for at lave kirke på en anderledes måde. En måde, der adskiller sig fra den mere traditionelle. 

I Brorsons Kirke laver vi for eksempel store jazzmesser og har en musisk eksperimentel profil. Ved at være en kirke, der afviger fra det mere traditionelle, favner vi nogle mennesker, der måske ikke normalt ville søge kirken, men som nu finder mening i at komme i kirkerummet og høre en anden form for forkyndelse end den, man normalt finder i folkekirken. 

Så det vi kan i Blågårdens Sogn er, at vi kan favne bredt ved både at have en traditionel kirke i Hellig Kors Kirke med fokus på prædiken og diakoni, og samtidig have Brorsons Kirke, hvor vi prøver ting af og søger efter at forkynde på en anderledes måde, særligt gennem musikken. Altså to kirker med forskellige forkyndelsesformer, men med samme kristne budskab.  

Det, vi bør gøre

I Blågårdens Sogn mener vi, at det er vigtigt at orientere sig mod den institution, vi er en del af. Derfor er et spørgsmål, vi stiller os: Hvad har den danske folkekirke af udfordringer, og hvordan bør vi som sogn handle for at være med til at give svar på disse udfordringer? 

En af folkekirkens udfordringer er, at der i nær fremtid vil være mangel på organister. Der er langt færre end tidligere, der tager en uddannelse, som kan gøre dem til organister. 

Derfor har vi valgt at etablere en orgelskole i Hellig Kors Kirke, hvor børn og unge frit kan komme og lære, fordybe sig og have det sjovt med at spille og lytte til orgelmusik. Vi håber på, at det vil medføre, at flere børn og unge lærer at spille orgel og dermed på sigt kan afhjælpe organistmanglen. 

Derudover betyder det, at børn og unge i en tidlig alder præsenteres for det musiske univers, som også vægtes meget højt i Blågårdens Sogn. 

Men måske vigtigst af alt er det, at en undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter om ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken” viser, at mange voksnes positive forhold til folkekirken blev etableret, da de var unge. Jo tidligere en alder et menneske får tilknytning til folkekirken i, desto større er sandsynligheden for, at det menneske varigt vil orientere sig mod et livslangt tilhørsforhold til folkekirken. 

Vi mener derfor i Blågårdens Sogn, at det er glædeligt at være med til, at børn og unge får folkekirken præsenteret i en tidlig alder, så den sætter sig positive aftryk i mange af dem. Og det er glædeligt, at kirkens liv kan bidrage til at styrke både kirken og lokalsamfundet som helhed.