KRISTELIGT DAGBLAD / KIRKE & TRO 20.09.24

Jeg kan ikke høre om den fortabte søn uden at få pollenallergi i øjnene

Menighedsrådsformand Aksel Friberg tager lidt oftere i kirke, når han føler sig nede. Her bliver han nemlig mindet om Guds uendelige kærlighed, hvilket han også mener, søndagens tekst handler om.

Af Juliane Sigurdsson, Journalist

Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser søndagens tekst?

Det er en følelse af stor frihed og taknemmelighed. At det ikke længere er mig, der skal nå Gud, fordi Gud har nået mig. Vi skal ikke længere præstere eller gøre noget eller være nogle bestemte for at være elsket af Gud. 

Når jeg læser teksten, så ser jeg de her gamle lædersække i fortællingen som et billede på den gamle virkelighed før Jesus, hvor de skriftkloge og farisæerne følger en ekskluderende lov. Samtidig ser jeg de gamle lædersække som et billede på døden. Og den unge vin, som er i teksten, er et billede på Guds uendelige kærlighed. En kærlighed så stor, at de gamle lædersække vil sprænge, hvis de bliver blandet sammen med den unge vin. Helt ligesom Jesus springer døden i stykker i kraft af kærligheden. Man kan sige, at vi gav Jesus den sure vin i form af eddiken på korset, og som modsvar giver han vinen sødme hver eneste dag til os. Altså, det kan godt give mig kuldegysninger. 

Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?

Det oplagte svar ville nok være Jesus. Men jeg tror også, at jeg ville inddrage Grundtvig og hans salme "Hil dig, Frelser og Forsoner”. I den beskriver han, at fra Jesu vunder, altså naglemærkerne, udspringer en flod af hans blod, som er så stærk og varm, at den kan smelte isbjerge og tvætte de syge hjerter rene. Jeg ser for mig, at de gamle syge hjerter er de gamle lædersække, der gennem Kristi kærlighed, som er den unge vin, bliver renset og indlemmer os i en ny virkelighed, som er de nye læderdække. 

Fortæl en historie fra dit eget liv, som du tænker på, når du læser dagens tekst?

Jeg hæftede mig i teksten ved den del, der handler om, at det ikke er de raske, der har brug for en læge, men de syge. Jeg har som så mange andre også haft perioder i mit liv, hvor jeg har været tynget. Jeg har følt, at jeg ikke var god nok, og tænkt meget over, hvad andre tænkte om mig. Hvad deres dom var over mig. Kunne de lide mig, som jeg var?

Jeg synes, at netop det domsspørgsmål, som Bibelen jo er fuld af, er ret interessant. Jeg oplever særligt Guds dom, når jeg rammes af vemod eller afmagt. Og dommen er ikke en retlig dom, men en lægedom. Han fortæller mig, at selvom vi er syndige mennesker fuld af fejl og mangler, så helbreder han os og tvætter vores hjerter rene med sin kærlighed. Han forsikrer os om, at han ikke bare holder hånden over os, men også under os. At med ham vil vi aldrig nogensinde falde helt igennem som mennesker. 

Det mærker jeg særligt i kirken. Når jeg er i en af de her perioder, hvor noget tynger mig, har jeg brug for at komme lidt mere i kirken og til gudstjenester. 

Hvem har lært dig mest om Bibelen og kristendommen i dit liv?

Jeg har blandt andet lært om kristendommen af min familie gennem min opvækst. Jeg er vokset op i Skørping i Nordjylland og er blevet præget af en kristen forståelse af verden, men troen i mit barndomshjem var meget pragmatisk og meget lidt dogmatisk. Jeg blev aldrig tvunget i kirke, men fik en følelse af, at troen skulle komme af sig selv. Jeg blev fortalt, at Gud skal nok nå mig, og han vil altid nå mig, også selvom jeg ikke nødvendigvis havde følelsen af det. 

Om Bibelen har jeg lært mest af min underviser på teologi Gitte Buch-Hansen. Jeg synes, hun er utrolig dygtig og underviser på et højt niveau. Man kan mærke, hun har en stor passion for at lære fra sig.

Hvilken bibelsk fortælling eller sætning har haft størst betydning for dig?

Jeg har meget svært ved at læse lignelsen om den fortabte søn uden at få pollenallergi i øjnene. Jeg bliver meget rørt. Det er fortællingen om, hvordan alt vendes på hovedet, og hvordan faderen reagerer helt modsat af, hvad vi kan forvente. Han elsker sine børn ubetinget. Ikke på trods af deres fejl og mangler, men med deres fejl og mangler. Det er for mig et billede af, at lige meget hvor lidt jeg selv præsterer, og hvor meget jeg ikke føler mig god nok, så vil jeg altid være ubetinget elsket af Gud. Ligesom en far, der elsker sit nyfødte barn, helt uden at det her barn kan præstere noget som helst. 

Hvornår var du sidst i kirke?

Det var jeg for et par uger siden. Det var i Brorsons Kirke, hvor jeg er menighedsrådsformand. Den nu tidligere præst holdt sin afskedsgudstjeneste. Det var en meget smuk dag med over 300 i kirken og til reception bagefter. Det var en stor oplevelse. Jeg forsøger at komme til gudstjeneste hver anden uge. Men nogle gange har jeg fodboldkampe om søndagen, og så kan jeg ikke. 

Hvad har været den bedste gudstjeneste, du har deltaget i? 

Jeg har svært ved at udpege én gudstjeneste, men det, der rører mig allermest under en gudstjeneste, er barnedåben. At hele menigheden rejser sig op og byder det lille barn velkommen i et fællesskab med kærligheden som centrum er noget af det smukkeste. Det lille barn udstråler et livshåb, som bare helt uden forventninger og uden at kunne præstere alligevel modtager Guds og hele menighedens kærlighed. I Brorsons Kirke synger vi altid Janne Marks salme “Altid Allerede Elsket” ved barnedåb. Den handler om, at barnet altid vil være og også allerede var elsket. For mig bliver det ikke mere fint og rørende. 

Hvad har været din værste oplevelse med en gudstjeneste?

Nogle gange kan man jo ikke undgå at komme til gudstjenester eller kirkelige handlinger på steder, man ikke selv vælger. Jeg har før været til gudstjeneste, hvor jeg har fået følelsen af, at præsten har taget patent på forståelsen af kristendommen og ved præcis, hvordan den skal praktiseres. Og hvis det ikke gøres, så er det altså direkte ned til gråd og tænderskæren i den evige ild. 

Når det sker, så står jeg helt af. Jeg mener, at selvom man ikke kan krænke Gud, så gør man det faktisk på en måde alligevel ved at gøre hans kærlighed så lille, at det kun er for de få. Guds kærlighed er for mig langt større. 

Men selvom jeg står helt af, tænder den slags gudstjenester faktisk også en større gnist i mig efter selv at ville være præst. For så tænker jeg, at det her må vi som folkekirke simpelthen kunne gøre bedre. 

Søndagens tekst: Markusevangeliet 2,14-22:

Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" 

Og han rejste sig og fulgte ham. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: 

"Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?"

Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: 

"De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere." 

Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte:

"Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?" 

Jesus svarede dem: 

"Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!"

Aksel Friberg, menighedsrådsformand i Blågårdens Sogn. 

Foto: Heiner Lützen Ank.