Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

BABYSALMESANG - nye hold starter mandag den 13. marts 2023

BABYSALMESANG - nye hold starter mandag den 13. marts 2023
Udgivet af Heidi Veicherts, fre d. 20. jan 2023, kl. 11:45
AKTUELT

Tilmelding: https://hellig-kors.dk/page/271/babysalmesang

Babysalmesang er en stund med nærvær og ro. En stund hvor du og dit barn (eller barnebarn) kan kigge hinanden dybt i øjnene, grine sammen og føle, at der er tid til fordybelse og ømhed.

Ud over den umiddelbare glæde ved sang og musik, er babysalmesang et enestående værktøj til udvikling af barnets sanseapparat, kropsfornemmelse og sprog.
Der sker et rent sansebombardement, når barnet hører sang, ser fagter - og senere selv udfører dem - ryster et rasleæg, klapper i hænderne, tramper i gulvet, danser på tæerne. 

Kirkens rum, skaber den perfekte ramme. Her er højt til loftet, stor akustik og flotte lysekroner - det hele er med til at styrke både voksnes og børns opmærksomhed omkring sangen.
Den danske salmebog indeholder nogle af vores smukkeste melodier og tekster. Her får I et repertoire, som I vil kunne vende tilbage til hele livet. Mariehønen Evigglad - omend det er en skøn sang - går hurtigt “af mode”. Men når børnene er ved at være for store til at lave fagter, kan I i stedet for tale om salmernes betydning. Salmedigtene indeholder stor poesi og kan udforskes hele livet.

Nanna Varmer Ipsen, som underviser i Babysalmesang i Hellig Kors Kirke, er uddannet klassisk sanger fra Syddansk Musikkonservatorium og har i 20 år beskæftiget sig med klassisk musik i form af sang, klaver, kor og babyrytmik.
Med babysalmesang, skaber Nanna et rum som er 100% på barnets præmisser. Hvor barnet er i centrum og ikke bare er med på armen. Hvor alt foregår i barnets øjenhøjde og i et tempo som barnet kan følge med i. Nanna har et stort repertoire af salmer, sange og remser. I løbet af timen, når vi omkring alle barnets sanser og undervisningen varieres så der både er plads til fordybelse, nærvær og til fysisk udfoldelse. 

Efter hver salmesangstime serveres der kaffe/te og croissanter som ramme for en hyggelig stund sammen med de andre deltagere på holdet.

Spørgsmål besvares løbende af Heidi Veicherts på mail: hv@km.dk

Deltagergebyr: 300 kr. for 8 gange

Tilmelding:

https://hellig-kors.dk/page/271/babysalmesang