NYT PROGRAM - Velkommen om torsdagen i Hellig Kors Kirke

Udgivet af Trine Marie Holm Hansen, tor d. 25. aug 2016, kl. 13:00
AKTUELT

VELKOMMEN OM TORSDAGEN I HELLIG KORS KIRKE -program for september, oktober, november 2016.¨

Vi gentager succesen fra i foråret og fortsætter med at fokusere vores torsdagsarrangementer mod sognets forskellige målgrupper.


1. torsdag i måneden: ANDAGT I BESPISNINGEN
En væsentlig del af sognets sociale arbejde foregår på Blågårds Plads 6. I kælderen under den gamle Blågårds Kirke laver vi mad til ca. 100 mennesker 3 dage om ugen.
Den første torsdag i måneden kl. 13.30 vil der være en kort andagt med fadervor, miniprædiken og en salme.

OBS! Første gang er torsdag d 6. oktober.


2. torsdag i måneden: MUSIKANDAGT
Vores organist Marcel Gaul beriger os med musiske aftenarrangementer kl. 19.30 efterfulgt af ost og vin til 25 kr.


3. torsdag i måneden: KONFIRMANDUNDERVISNING FOR VOKSNE
Fik du ikke det hele med da du var teenager - eller trænger du til at vide mere om kirke og kristendom, så er dette tilbud noget for dig. Vi mødes i præstegården, Hans Tavsens Gade 2, kl. 17.30 til sandwich, foredrag og dialog. Tilmelding hos Trine Holm på tlf. 25702755 eller mail trmh@km.dk. Deltagelse er gratis og holdet oprettes ved 10 tilmeldte. Vi afslutter aftenen med aftengudstjeneste i Hellig Kors Kirke klokken 20.00.


Sidste torsdag i måneden: SPAGHETTI GUDSTJENESTE
En børnevenlig gudstjeneste fuld af sang, fortælling og leg for hele familien. Kirken er åben fra kl 16.00, hvor der er gulerodsstænger og saft. Kl. 17.00 begynder selve gudstjenesten efterfulgt af fællesspisning i menighedssalen. Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding.


Læs mere om arangementernes enkelte temaer i kalenderen. http://helligkorskirke.kw01.net/kalender

Ophavsret: