Godt Nytår!

Udgivet af Heidi Veicherts, man d. 8. jan 2018, kl. 21:35
AKTUELT

Hellig Kors Kirke kan med stor glæde se tilbage på et 2017, med velbesøgte højmesser, spaghettigudstjenester og kirkelige handlinger, på vores nødherberg hvor vi hver nat huser 40 hjemløse i kirken, at vi har fejret alle højtider, hyldet 500 året for reformationen og åbnet kirkedørene alle dage i december til vores julekalender og meget andet. Vi takker alle der har bidraget med musik, sang, foredrag, oplæsning, frivillighed mm. Og glade er vi især for alle jer som kommer i kirken og benytter jer af de tilbud, vi på nuværende tidspunkt kan tilbyde.

Vi glæder os til 2018, hvor vi har nye tiltag som fx babysalmesang, en foredragsrække i anledning af 50 året for ungdomsoprøret 1968 samt, at højmessen første søndag i hver måned afholdes uden dåb og med efterfølgende frokost for menigheden. Om der er højmesse med- eller uden dåb de resterende søndage kan tjekkes på hjemmesiden: www.hellig-kors.dk eller på plakaten i kirken.

Rigtig godt nytår - vi ses i Hellig Kors Kirke i 2018!


Ophavsret: