Ungdomsoprøret 1968 - Fra Woodstock til Roskilde, Oprør gennem musik

Udgivet af Heidi Veicherts, tor d. 8. mar 2018, kl. 08:44
Aktuelt

"Fra Woodstock til Roskilde - Oprør gennem musik..."

1968 fortalte sanger og selvudnævnt shaman, Jim Morrison, til en tvivlende dansk journalist at revolutionen var vundet. 

Ungdomsoprøret var et oprør med mange retninger og ønsker. En vigtig del af oprøret var musikken og hele den kultur omkring den. Men hang det egentlig sammen og havde Jim Morrison ret i at revolutionen allerede var overstået? I 1969 afholdtes Woodstock Festivalen og det gav inspiration til mange flere festivaler rundt om i verden. Herhjemme blandt andet i Roskilde Festivalen og Thylejren, men der havde allerede været lignende arrangementer før det. Musikkulturen havde rykket ind på mange områder - også i Hellig Kors Kirke da beatgruppen Beefeaters i 1969 akkompagnerede Matthæusevangeliet udsat for jazzballet!

Få et anderledes og muligvis bevidsthedsudvidende syn på oprøret i 1968, når historiker, Morten Lander Andersen, tager os med gennem musikkens frigørelse torsdag den 15. marts kl. 19.30

Hellig Kors Kirke sætter i 2018 fokus på Ungdomsoprøret 1968 i anledning af 50-års jubilæum. Kom og vær med til at fejre dette jubilæum i foråret 2018 - BRED YMER!

Ophavsret: