Julekoncert: Marie Carmen Koppel

Udgivet af Heidi Veicherts, tir d. 13. nov 2018, kl. 17:52
AKTUELT

Marie Carmen Koppel spreder julestemning og synger julen ind ved to smukke og stemningsfulde kirkekoncerter i Hellig Kors Kirke, Nørrebro, lørdag den 15. december kl. 17:00 og kl. 20:00

Med et repertoire, der spænder fra de klassiske amerikanske carols som ’Silent Night’ og ’White Christmas’ over smukke gospelsange til danske julesange, sikrer Marie Carmen Koppel med garanti julestemningen. Med sig har hun sin bror Benjamin Koppel på saxofon, samt sin musikalske ledsager gennem mange år Steen Rasmussen på keyboard. Sammen fylder de det smukke kirkerum med vellyd, så englene synger. Marie Carmen Koppel udgav for nogle år siden julealbumet – ’A Merry Little Christmas’ - et album der emmer af jul og indeholder alle Maries yndlings julesange. Få kan som Marie Carmen Koppel få de små nakkehår til at rejse sig og taget til at lette og i år er ingen undtagelse, når hun fylder Hellig Kors Kirke med nærvær og musikalsk intensitet på internationalt topniveau.  

Glæd jer til to stemningsfulde julekoncerter i Hellig Kors Kirke med Danmarks soul & gospel dronning nr. 1 - Marie Carmen Koppel. 

Billetpris: 220 kr. købes på www.ticketmaster.dk 

Unummererede siddepladser 

Dørene åbner 1 time før - Kom i god tid.  

Kørestole sælges gennem Ticketmasters servicecenter på tlf. 70156565

Ophavsret: