Hellig Kors Kirke omfattet af Corona-lukning - alt aflyst frem til og med den 13. april 2020

Udgivet af Heidi Veicherts, tir d. 24. mar 2020, kl. 06:32
AKTUELT

OPDATERING:

På baggrund af Statsministerens pressemøde, mandag d. 23. marts, forlænger vi nu nedlukningen af Hellig Kors Kirke frem til og med den 13. april 2020, 2. påskedag.

Det betyder, at alle højmesser og gudstjenester i Hellig Kors Kirke er aflyst. Dette gælder også andre arrangementer, Babysalmesang, Mandeklub, Bespisningen, Strikkecafé, 12-trinsgrupper, kor, orkestre mm. Det eneste der for nuværende fortsætter i Hellig Kors Kirke, er vores Nødherberg - overnatning for hjemløse samt afholdelse af begravelser/bisættelser. Alt andet er aflyst.

Man kan dog fortsat kontakte kirkekontoret via telefon alle hverdage mellem kl. 10:00-12:00 på tlf. 35 35 98 22 og på mail: blaagaardens.sogn@km.dk

Pas på hinanden derude - vi glæder os rigtig meget til at se jer alle igen. Husk at følge med på facebook.com/helligkorskirke når Andreas, hver søndag og hele påsken, giver et godt ord med på vejen.

Varme tanker fra præst og ansatte i Hellig Kors Kirke

Ophavsret: