Stillingsopslag: Bassanger søges til Hellig Kors Kirke

Udgivet af Heidi Veicherts, man d. 8. jun 2020, kl. 15:44
AKTUELT

Bassanger søges til Hellig Kors Kirke, Nørrebro

Vi søger en bassanger, som skal medvirke ved årets gudstjenester. Stillingen er ledig med start pr. 1. september 2020 eller snarest herefter.

Koret i Hellig Kors Kirke består af 4 korister, der ledes af kirkens organist, som er en erfaren korleder og dirigent med en bred repertoireinteresse. Hellig Kors Kirke har en fin akustik, som danner en god ramme for korsang.

Gudstjenestetidspunktet ligger søn- og helligdage kl. 10.30 med korprøve kl. 9.45 samt den

sidste torsdag i måneden, hvor vi holder Spaghettigudstjeneste kl. 17.00 med korprøve kl. 16.15.

Derudover er der mulighed for at synge til kirkelige handlinger og eventuelle musikandagter.

Vi forventer, at: 

  • du er en klassisk skolet bas/baryton
  • du læser godt fra bladet
  • du løbende vedligeholder din stemme
  • du vil være med til at løfte gudstjenesten musikalsk
  • du altid møder punktligt som aftalt og at du er velforberedt
  • du er en imødekommende medspiller

Vi tilbyder:

  • et korrepertoire, der består af klassisk europæisk kirkemusik fra forskellige perioder herunder motet, introitus og større repertoire
  • et tæt samarbejde med erfaren organist og erfarne sangere
  • en aktiv kirke med engagerede medarbejdere og menighedsråd, som sætter pris på musik af høj standard

Hellig Kors Kirke udgør sammen med Brorsons Kirke fællessognet Blågårdens Sogn. Blågårdens Sogn har 12.060 antal indbyggere, hvoraf 5.054 er medlem af Folkekirken. Sognet er kendetegnet ved en stor mangfoldighed.

I Hellig Kors Kirke kan du opleve en sognekirke forankret i traditionen og højtiderne med vægt på klassisk musik og gudstjeneste på søn-og helligdage. Desuden tilbydes babysalmesang, spaghettigudstjeneste, mandeklub, foredrag og meget andet. Et stærkt diakonalt arbejde med bespisning, 12 trins grupper og nødherberg er ligeledes forankret i Hellig Kors Kirke.

Brorsons Kirke er en eksperimenterende sognekirke, hvor rytmisk musik i mange genrer og gudstjenestens fornyelse er i centrum. Der arbejdes med interreligiøs dialog, yoga og spiritualitet samt en række nutidige og nærværende måder at være kirke på. Kirken huser bl.a. en sorggruppe, to rytmiske kor samt FDF.

Sognet har sit eget kirkekontor ved Hellig Kors Kirke, hvor der laves personregistrering og anden borger betjening. Vi er 16 ansatte i sognet fordelt på vores to kirker.

Det praktiske:

Ansættelse sker ved Blågårdens Sogns Menighedsråd beliggende på Kapelvej 38 i Nørrebro Provsti, Københavns Stift.

Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af overenskomst eller organisationsaftale. Løn- og ansættelsesvilkår aftales med menighedsrådet.  Der udbetales et fast månedligt honorar på 600,- kr., derudover aflønnes der per tjeneste.

For yderligere information, kontakt 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist, Murray Stewart, tlf.: 28 97 50 24 eller mail: organist@hellig-kors.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til: 9161fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 20. juni 2020.

Ansættelsessamtaler og foresyngning forventes at finde sted i tidsrummet d. 24.-26. juni 2020.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ophavsret: