Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert: Marie Carmen Koppel

Dato
Lørdag d. 4. december 2021, kl. 16:00
Sted
HK Kirke, Kapelvej 38, 2200 København N
Pris
315 kr. på www.billetlugen.dk

Marie Carmen Koppel spreder julestemning

Køb billetter på www.billetlugen.dk

Sammen med Anders Koppel, Benjamin Koppel og Jacob Karlzon

Traditionen tro synger Marie Carmen Koppel julen ind ved en række smukke og stemningsfulde kirkekoncerter.

Igennem sin lange karriere har Marie Carmen Koppel opbygget et stort og trofast koncertpublikum med sin fantastiske stemme og var blandt de første herhjemme til at starte den hyggelige tradition med at lave julekoncerter rundt om i landets kirker.

Med et repertoire, der spænder fra de klassiske amerikanske carols som ’Silent Night’ og ’White Christmas’ over smukke gospelsange til danske julesange, sikrer Marie Carmen Koppel med garanti julestemningen. 

Med på scenen tager Marie sin lillebror, saxofonisten Benjamin Koppel, den svenske stjernepianist Jacob Karlzon og mon ikke der dukker musikalske venner op i løbet af koncerten? Sammen fylder de det smukke kirkerum med vellyd, så englene synger. 

Glæd jer til en stemningsfuld julekoncert i Hellig Kors Kirke med Danmarks soul & gospel dronning nr. 1 - Marie Carmen Koppel.