Sognepræst, Andreas Christensen

Sognepræst i Hellig Kors Kirke, Andreas Christensen

Andreas Christensen (Jens Andreas Christensen) har været sognepræst i Hellig Kors Kirke siden 1. september 2013. Han er født 1969, blev kandidat i 1997 og har været præst på Østerbro i 16 år. Sideløbende har han varetaget forskellige andre hverv, blandt andet som feltpræst i Afghanistan og er i dag orlogspræst i Søværnet.

Andreas Christensen er også foredragsholder og gæsteunderviser ved forskellige læreanstalter. Som prædikant har Andreas Christensen genoptaget oldtidens mnemoteknik og taler derfor uden manuskript.

Ligeledes har Andreas Christensen udviklet den såkaldte Pi-prædiken, som har sit navn, fordi dens retoriske ”rute” følger linjerne i det græske bogstav Pi. Prædikenen lægger vægt på forvandling og betjener sig af at vække indre billeder. Andreas Christensen underviser også andre præster i teknikken. Du kan læse mere om Pi-prædiken på Andreas Christensens blog  

Andreas Christensen lægger endvidere vægt på kirkens sociale ansvar (diakoni) og er engageret i arbejdet med hjemløse i København. Han bor i præstegården med sin kone og deres seks (dele-)børn.

 

KONTAKT
Sognepræst Andreas Christensen – kirkebogsførende
Tlf. 27 24 08 61

Mail:  jeac@km.dk

Kontakt via sikker formular: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?eid=11361

Træffes søndag-torsdag, bedst om formiddagen eller efter aftale. Fredag er fridag.

 

Løs sognebånd til Andreas Christensen ved at udfylde og aflevere denne
formular: Løs sognebånd her

 

Foto: Sille Arendt, Københavns Stift